655

Ordsprogenes bog 31,

Vers 1. Ord til kong Lemuel af Massa, som hans mor opdrog ham med.
Vers 2. Hør, min søn, mit livs søn, mine løfters søn! Vers 3. Giv ikke din kraft til kvinder, dine lænder til dem, der kan ødelægge konger. Vers 4. Konger, Lemuel, konger bør ikke drikke vin, fyrster bør ikke forlange øl, Vers 5. så de drikker og glemmer deres forpligtelse og ændrer retten for alle hjælpeløse. Vers 6. Giv øl til den, der er ved at gå til grunde, og vin til de fortvivlede; Vers 7. lad ham drikke og glemme sin armod, holde op med at tænke på sin elendighed. Vers 8. Før ordet for de stumme, tal deres sag, når de er ved at bukke under. Vers 9. Før ordet, døm retfærdigt, og skaf den hjælpeløse og fattige ret! Vers 10. En dygtig kvinde, hvor findes hun? Hun er langt mere værd end perler. Vers 11. Hendes mand stoler på hende, det skorter ikke på udbytte. Vers 12. Hun handler godt imod ham, aldrig ondt, så længe hun lever. Vers 13. Hun sørger for uld og hør, ivrigt arbejder hendes hænder. Vers 14. Hun er som handelsmandens skibe, langvejsfra henter hun føden. Vers 15. Hun står op, mens det endnu er nat, hun skaffer føde til sit hus og giver ordrer til sine piger. Vers 16. Efter moden overvejelse skaffer hun sig en mark, for frugten af sit arbejde planter hun en vingård. Vers 17. Hun binder styrke om lænderne, hun gør sine arme stærke. Vers 18. Hun mærker, at hendes arbejde går godt, hendes lampe slukkes ikke om natten. Vers 19. Hendes hænder sætter rokken i gang, hendes fingre griber om tenen. Vers 20. Hun åbner sin hånd for den hjælpeløse, hun rækker hænderne frem mod den fattige. Vers 21. Hun nærer ikke bekymring for sin husstand, når det sner, for alle er klædt i skarlagen. Vers 22. Hun laver sig tæpper, hun er klædt i fint linned og purpurrødt stof. Vers 23. Hendes mand er kendt i portene, hvor han sidder sammen med landets ældste. Vers 24. Hun laver linnedkjortler og sælger dem, hun leverer bælter til købmanden. Vers 25. Hun er klædt i styrke og anseelse, og hun ler morgendagen i møde. Vers 26. Hun tager til orde med visdom, der er venlig belæring i hendes tale. Vers 27. Hun overvåger, hvad der sker i hendes hus, hun spiser ikke dovenskabens brød. Vers 28. Hendes sønner rejser sig og priser hende, hendes mand berømmer hende: Vers 29. "Der er mange dygtige kvinder til, men du overgår dem alle!" Vers 30. Yndighed er bedrag, og skønhed er tomhed, men en kvinde, der frygter Herren, skal berømmes. Vers 31. Lad hende nyde frugten af sit arbejde, lad hendes gerninger berømme hende i portene.

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.