364

Salmernes bog 17,

Vers 1. Bøn af David.
Herre, hør en retfærdig sag! Lyt til min klage, hør på min bøn fra mine læber uden svig! Vers 2. Fra dig skal min ret komme, dine øjne iagttager retskaffenhed. Vers 3. Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten, ransag mig, du finder intet skændigt hos mig! Min mund forløber sig ikke. Vers 4. Hvad end mennesker gjorde, vogtede jeg mig for voldsmandens veje ved dit ord. Vers 5. Mine skridt styrede efter dine spor, mine fødder vaklede ikke. Vers 6. Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, vend dit øre mod mig, hør mine ord, Vers 7. vis din underfulde troskab! Med din højre hånd frelser du dem, der søger tilflugt for deres modstandere. Vers 8. Vogt mig som din øjesten, skjul mig i dine vingers skygge Vers 9. for de ugudelige, som øver vold mod mig, for mine fjender, som i had omringer mig. Vers 10. De har lukket deres hjerte til med fedt, med munden taler de store ord. Vers 11. De opsporer mig, nu omringer de mig, de har i sinde at kaste mig til jorden. Vers 12. De ligner løven, der hungrer efter rov, ungløven, der ligger i skjul. Vers 13. Rejs dig, Herre, gå imod dem, tving dem i knæ, red mit liv fra den ugudelige! Vers 14. Dit sværd skal dræbe dem, Herre, din hånd skal dræbe dem, før de når deres tilmålte livslængde. Fyld deres bug med det, du har gemt til dem, lad deres børn mættes og efterlade til deres småbørn, hvad de levner! Vers 15. I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, mættes ved synet af dig, når jeg vågner.

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.