315

Salmernes bog 69,

Vers 1. For korlederen. Al-shoshannim. Af David.
Vers 2. Frels mig, Gud, for vandet når mig til halsen, Vers 3. jeg er sunket i bundløst dynd og kan ikke få fodfæste. Jeg er kommet ud på det dybe vand, strømmen skyller sammen over mig. Vers 4. Jeg er udmattet af at råbe, min strube er blevet hæs, mine øjne har stirret sig trætte af at vente på min Gud. Vers 5. De, der hader mig uden grund, er flere end hårene på mit hoved; mange vil gøre det af med mig, med urette er de mine fjender. Det, jeg ikke har røvet, skal jeg alligevel levere tilbage. Vers 6. Du kender min dårskab, Gud, min skyld er ikke skjult for dig. Vers 7. Lad ikke dem, der håber på dig, blive gjort til skamme ved mig, Herre, Hærskarers Herre! Lad ikke dem, der søger dig, blive til spot ved mig, Israels Gud! Vers 8. På grund af dig må jeg bære skændsel, skamrødme dækker mit ansigt. Vers 9. Jeg er blevet en fremmed for mine brødre, en udlænding for min mors sønner. Vers 10. Nidkærhed for dit hus fortærer mig, og mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig. Vers 11. Jeg græd og holdt faste, men det hånede de mig for. Vers 12. Jeg klædte mig i sæk, og de sang spottesange om mig. Vers 13. De, der sidder i porten, snakker om mig, svirebrødrene synger nidviser om mig. Vers 14. Men jeg beder til dig i nådens tid, Herre, svar mig i din store trofasthed, Gud, med din sikre hjælp! Vers 15. Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds, red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand! Vers 16. Lad ikke strømmen skylle sammen over mig, lad ikke dybet opsluge mig, lad ikke brønden lukke sig over mig! Vers 17. Svar mig, Herre, for din trofasthed er god, vend dig til mig i din store barmhjertighed! Vers 18. Skjul ikke dit ansigt for din tjener, for jeg er i nød, svar mig i hast! Vers 19. Kom mig nær og befri mig, udfri mig fra mine fjender! Vers 20. Du ved selv, hvor jeg bliver hånet, hvor jeg bliver til spot og spe, du har alle mine fjender for øje; Vers 21. deres hån har knust mit hjerte, det kan ikke læges. Jeg håbede på medfølelse, der var ingen, på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen. Vers 22. De gav mig malurt at spise og eddike til at slukke min tørst. Vers 23. Lad deres bord blive en fælde, en snare for dem i deres sorgløshed. Vers 24. Lad det blive sort for deres øjne, så de ikke kan se, lad altid deres lænder ryste. Vers 25. Udøs din vrede over dem, lad din glødende harme nå dem! Vers 26. Deres lejr skal blive øde, ingen skal bo i deres telte. Vers 27. For den, du har slået, forfølger de, de øger smerten hos den, du har såret. Vers 28. Føj skyld til deres skyld, lad dem ikke få del i din retfærdighed! Vers 29. Slet dem af livets bog, de skal ikke stå optegnet sammen med retfærdige! Vers 30. Men jeg er hjælpeløs, jeg lider, lad din hjælp beskytte mig, Gud! Vers 31. Jeg vil lovprise Guds navn med sang og ophøje ham med tak. Vers 32. Det vil Herren hellere have end okser, hellere end tyre med horn og klove. Vers 33. Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig, I, der søger Gud, skal få nyt mod. Vers 34. For Herren hører på de fattige, han ringeagter ikke sine fangne. Vers 35. Himmel og jord skal lovprise ham, havene og alt, hvad der rører sig i dem. Vers 36. For Gud frelser Zion og opbygger Judas byer, så de kan bo der og få landet i eje. Vers 37. Det skal gå i arv til hans tjeneres børn, de, der elsker hans navn, skal bo i det.

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.