260

Ezekiel's bog 34,

Israels slette hyrder og den rette hyrde

Vers 1. Herrens ord kom til mig: Vers 2. Menneske, du skal profetere imod Israels hyrder. Du skal profetere og sige til dem, til hyrderne: Dette siger Gud Herren: Ve Israels hyrder, som vogter sig selv! Skal hyrder ikke vogte får? Vers 3. I spiser det fede, ulden bruger I til klæder, og de fede dyr slagter I. Men I vogter ikke fårene. Vers 4. De svage har I ikke styrket, de syge har I ikke helbredt, og de kvæstede har I ikke forbundet, de bortkomne har I ikke ført tilbage, de vildfarne har I ikke ledt efter, og de stærke har I underkuet med vold. Vers 5. Mine får er blevet spredt, fordi de er uden hyrde, og de er blevet til føde for alle de vilde dyr. De er blevet spredt Vers 6. og flakker om i alle bjergene og på alle de høje bakker; over hele landet er mine får blevet spredt, og ingen søger eller leder efter dem. Vers 7. Hør derfor Herrens ord, I hyrder: Vers 8. Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Mine får er blevet til bytte og til føde for alle de vilde dyr, fordi de er uden hyrde. Mine hyrder har ikke søgt efter dem; de har vogtet sig selv i stedet for mine får. Vers 9. Hør derfor Herrens ord, I hyrder: Vers 10. Dette siger Gud Herren: Nu kommer jeg over hyrderne og kræver mine får af dem. Jeg afsætter dem som fårehyrder; de skal ikke længere vogte sig selv. Jeg river mine får ud af gabet på dem, og de får dem ikke at æde. Vers 11. For dette siger Gud Herren: Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem. Vers 12. Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans får er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag. Vers 13. Jeg vil føre dem ud fra folkene, samle dem fra landene og bringe dem til deres eget land. Jeg vil vogte dem på Israels bjerge, ved vandløbene og overalt i landet, hvor de bor. Vers 14. På gode enge vil jeg vogte dem, og på Israels høje bjerge skal de finde deres græsgange. Der skal de lejre sig på gode græsgange og græsse på frodige enge på Israels bjerge. Vers 15. Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren. Vers 16. De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde.
Vers 17. Dette siger Gud Herren: Mine får, jeg vil dømme dyrene imellem, både væddere og bukke. Vers 18. Er det ikke nok, at I har den gode græsgang at græsse på? Behøver I at trampe resten af græsset ned? Er det ikke nok, at I har det klare vand at drikke? Behøver I at trampe rundt i resten af vandet? Vers 19. Mine får må græsse, hvor I har trampet ned, og drikke, hvor I har trampet rundt. Vers 20. Derfor siger Gud Herren til dem: Jeg vil selv dømme mellem de fede og de magre dyr. Vers 21. Fordi I med side og nakke skubber alle de svage væk og stanger dem med hornene, så I får dem spredt, Vers 22. vil jeg redde mine får, så de ikke mere skal blive til bytte; jeg vil dømme dyrene imellem. Vers 23. Jeg vil sætte én hyrde over dem, min tjener David; han skal vogte dem og være deres hyrde. Vers 24. Jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste hos dem. Jeg, Herren, har talt!
Vers 25. Jeg vil slutte en fredspagt med dem. Jeg udrydder rovdyrene i landet, så folket kan bo trygt på steppen og sove i skovene. Vers 26. Jeg sender velsignelse over dem, hvor de bor rundt om min høj, og jeg lader regnen falde til rette tid, en regn til velsignelse. Vers 27. Markens træer giver deres frugt og jorden sin afgrøde, og de skal bo trygt i deres land. Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg bryder deres åg og redder dem fra dem, der holder dem i trældom. Vers 28. De skal ikke længere være bytte for folkene eller føde for de vilde dyr; de skal bo trygt, uden at nogen jager dem bort. Vers 29. Jeg lader planter vokse op, der gør dem navnkundige, og ingen i landet skal længere omkomme af sult, og de skal ikke mere rammes af folkenes spot. Vers 30. De skal forstå, at jeg er Herren deres Gud. Jeg er med dem, og de er mit folk, Israels hus, siger Gud Herren. Vers 31. I er mine får, de får jeg har på græs. I er mennesker, jeg er jeres Gud, siger Gud Herren.

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.