153

Salmernes bog 22,

Vers 1. For korlederen. Al-ajjelet-ha-shahar. Salme af David.
Vers 2. Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig. Vers 3. Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, og om natten, men jeg finder ikke ro. Vers 4. Du troner som den hellige, du, som Israel lovsynger. Vers 5. Vore fædre stolede på dig, de stolede på dig, og du udfriede dem. Vers 6. De klagede til dig og blev reddet, de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme. Vers 7. Men jeg er en orm, ikke en mand, en skændsel for mennesker, foragtet af folk. Vers 8. Alle, der ser mig, spotter mig, de vrænger mund og ryster på hovedet: Vers 9. "Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham, han må redde ham, han holder jo af ham!" Vers 10. Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv og gav mig tryghed ved moders bryst. Vers 11. Til dig var jeg overladt fra min fødsel, fra moders liv var du min Gud. Vers 12. Hold dig ikke borte fra mig, for nøden er nær, og ingen hjælper mig! Vers 13. Stærke tyre omgiver mig, Bashanbøfler omringer mig; Vers 14. rovgriske og brølende løver spærrer gabet op mod mig. Vers 15. Jeg er som vand, der hældes ud, alle mine knogler falder fra hinanden, mit hjerte er som voks, det smelter i livet på mig. Vers 16. Min gane er tør som et potteskår, min tunge klæber til gummerne, du lægger mig i dødens støv. Vers 17. Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder, Vers 18. jeg kan tælle alle mine knogler. De ser på mig med skadefryd, Vers 19. de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning. Vers 20. Men du, Herre, hold dig ikke borte, du, min styrke, skynd dig til hjælp! Vers 21. Red mit liv fra sværdet, mit dyrebare liv fra hundene, Vers 22. frels mig fra løvens gab, fra vildoksernes horn! Du har svaret mig! Vers 23. Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig: Vers 24. Lovpris Herren, I der frygter ham, vis ham ære, hele Jakobs slægt, frygt ham, hele Israels slægt! Vers 25. For han viste ikke foragt og afsky for den hjælpeløses nød; han skjulte ikke sit ansigt for ham, men hørte, da han råbte om hjælp. Vers 26. Du er min lovsang i den store forsamling, jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter Herren. Vers 27. De ydmyge skal spise og mættes, de, der søger Herren, skal lovprise ham, og de skal få nyt mod for evigt. Vers 28. Hele den vide jord skal huske Herren og vende tilbage til Herren; alle folkenes slægter skal kaste sig ned for dig. Vers 29. For kongemagten tilhører Herren, han hersker over folkene. Vers 30. Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham, alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham. Vers 31. Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal tjene ham. Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter, Vers 32. man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes, for han greb ind!

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.