124

Ordsprogenes bog 15,

Vers 1. Et mildt svar afvender vrede, et sårende ord vækker harme. Vers 2. Vises tunge bringer god kundskab, fra tåbers mund strømmer dumhed. Vers 3. Herrens øjne er alle vegne, de overvåger onde og gode. Vers 4. Besindige ord er livets træ, falske ord bringer fortvivlelse. Vers 5. Den dumme forkaster sin fars formaning, den, der vogter på retledning, er klog. Vers 6. I den retfærdiges hus er der stor rigdom, den uretfærdiges udbytte går tabt. Vers 7. De vises læber spreder kundskab, det gør tåbernes hjerte ikke! Vers 8. De uretfærdiges offer vækker Herrens afsky, de retskafnes bøn har hans velbehag. Vers 9. Herren afskyr den uretfærdiges færd, men han elsker den, der stræber efter retfærdighed. Vers 10. Streng straf rammer den, der forlader vejen, den, der hader retledning, dør. Vers 11. Dødsriget og underverdenen ligger åbne for Herren, hvor meget mere da ikke menneskers hjerter! Vers 12. Spotteren elsker ikke den, der irettesætter ham, han opsøger ikke de vise. Vers 13. Glad hjerte giver venligt ansigt, med lidelse i hjertet følger modløshed. Vers 14. Et forstandigt hjerte søger kundskab, tåbers mund tager sig af dumhed. Vers 15. Alle den hjælpeløses dage er onde, godt mod gør hver dag til en fest. Vers 16. Hellere eje lidt og frygte Herren end være meget rig og plages af uro. Vers 17. Hellere en ret grønsager med kærlighed til, end en opfedet okse med had til. Vers 18. En opfarende mand vækker splid, den, der er sen til vrede, dæmper strid. Vers 19. Den dovnes vej er som en tjørnehæk, retskafnes vej er banet. Vers 20. En vís søn glæder sin far, et tåbeligt menneske ringeagter sin mor. Vers 21. Dumhed er til glæde for den uforstandige, en forstandig mand går den rette vej. Vers 22. Planer mislykkes, når der ikke er holdt råd, med mange rådgivere lykkes det. Vers 23. Det er til glæde for en mand, når hans mund kan svare, et ord i rette tid - hvor er det godt! Vers 24. Den kloge er på livets vej, der fører opad, for at undgå dødsriget dernede. Vers 25. Herren river hovmodiges hus ned, men han beskytter enkens enemærker. Vers 26. Onde planer vækker Herrens afsky, liflige ord er rene for ham. Vers 27. Den, der skaffer sig uretmæssig vinding, styrter sit hus i ulykke, den, der hader bestikkelse, skal leve. Vers 28. Den retfærdige tænker i hjertet, før han taler, fra uretfærdiges mund strømmer ondskab. Vers 29. Herren holder sig fjernt fra uretfærdige, men han hører retfærdiges bøn. Vers 30. Øjnenes glans glæder hjertet, godt budskab styrker legemet. Vers 31. Den, der lytter til retledning om livet, får sin plads blandt de vise. Vers 32. Den, der lader hånt om formaning, foragter sit liv, den, der lytter til retledning, erhverver fornuft. Vers 33. At frygte Herren er opdragelse til visdom. Ydmyghed går forud for ære.

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.