88

Johannes' Evangeliet 7,

Spørgsmål under løvhyttefesten

Vers 11. Jøderne ledte nu efter ham under festen og sagde: "Hvor er han?" Vers 12. Og blandt folk var der megen snak om ham. Nogle sagde: "Han er en god mand." Andre sagde: "Nej, han fører folket vild." Vers 13. Ingen talte dog offentligt om ham af frygt for jøderne.
Vers 14. Først midt under festen gik Jesus op på tempelpladsen og begyndte at undervise. Vers 15. Jøderne undrede sig og sagde: "Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?" Vers 16. Jesus svarede dem: "Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig. Vers 17. Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv. Vers 18. Den, der taler af sig selv, søger sin egen ære. Men den, der søger hans ære, som har sendt ham, han er sanddru, og der er ingen uret hos ham.
Vers 19. Har Moses ikke givet jer loven? Og dog er der ingen af jer, der holder loven. Hvorfor vil I slå mig ihjel?" Vers 20. Folkeskaren svarede: "Du må være besat af en dæmon, hvem vil slå dig ihjel?" Vers 21. Jesus sagde til dem: "Én gerning gjorde jeg, og I undrer jer alle sammen. Vers 22. Derfor: Moses har givet jer omskærelsen - egentlig går den ikke tilbage til Moses, men helt til fædrene - og I omskærer mennesker selv på en sabbat. Vers 23. Når et menneske kan omskæres på en sabbat, for at Moses' lov ikke skal brydes, hvorfor er I så vrede på mig, fordi jeg gjorde et helt menneske rask på en sabbat? Vers 24. Døm ikke efter det ydre, men fæld en retfærdig dom!"
Vers 25. Nogle fra Jerusalem sagde nu: "Er det ikke ham, de vil slå ihjel? Vers 26. Se bare, han taler offentligt, og de siger ingenting til ham. Skulle medlemmerne af Rådet virkelig have erkendt, at han er Kristus? Vers 27. Men vi ved, hvor denne mand er fra. Når Kristus kommer, er der ingen, der ved, hvor han er fra." Vers 28. Da råbte Jesus, mens han stod og underviste på tempelpladsen: "Ja, I ved, hvem jeg er, og I ved, hvor jeg er fra. Og dog er jeg ikke kommet af mig selv, men han, som har sendt mig, er sanddru, og ham kender I ikke. Vers 29. Jeg kender ham, for jeg kommer fra ham, og han har udsendt mig." Vers 30. Så ville de gribe ham, men der var ingen, der fik lagt hånd på ham, for hans time var endnu ikke kommet. Vers 31. Men af folkeskaren kom mange til tro på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, vil han så gøre flere tegn, end denne mand har gjort?"
Vers 32. Farisæerne hørte, at snakken gik sådan om ham blandt folk; og ypperstepræsterne og farisæerne sendte nu tempelvagter ud for at gribe ham. Vers 33. Da sagde Jesus: "En kort tid endnu er jeg hos jer, så går jeg til ham, som har sendt mig. Vers 34. I vil lede efter mig og ikke finde mig, og hvor jeg er, kan I ikke komme." Vers 35. Da sagde jøderne til hinanden: "Hvor mon han vil tage hen, siden vi ikke kan finde ham? Han vil vel ikke tage til dem, der lever spredt blandt grækerne, og undervise grækerne? Vers 36. Hvad er meningen med det, han siger: I vil lede efter mig og ikke finde mig, og hvor jeg er, kan I ikke komme?"
Vers 37. På festens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: "Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Vers 38. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: 'Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.'" Vers 39. Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. For Ånden var der endnu ikke, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
Vers 40. Nogle i folkeskaren sagde, da de hørte de ord: "Han er sandelig Profeten." Vers 41. Andre sagde: "Han er Kristus." Men nogle sagde: "Kommer Kristus da fra Galilæa? Vers 42. Siger Skriften ikke, at Kristus kommer af Davids slægt og fra Betlehem, den landsby, David var fra?" Vers 43. Sådan blev der uenighed i folkeskaren på grund af ham. Vers 44. Nogle af dem ville gribe ham, men ingen lagde hånd på ham.
Vers 45. Da tempelvagterne kom tilbage, spurgte ypperstepræsterne og farisæerne dem: "Hvorfor har I ham ikke med?" Vers 46. Tempelvagterne svarede: "Aldrig har noget menneske talt sådan." Vers 47. Farisæerne spurgte dem så: "Er I nu også blevet vildført? Vers 48. Er der da nogen af Rådets medlemmer eller af farisæerne, der tror på ham? Vers 49. Nej, denne folkeskare, som ikke kender loven, er forbandet." Vers 50. Nikodemus - det var ham, der tidligere var kommet til Jesus, og som selv var en af dem - siger til dem: Vers 51. "Vores lov dømmer da ikke et menneske, uden at man først har hørt på ham og fået rede på, hvad han har gjort?" Vers 52. De svarede ham: "Er du måske også fra Galilæa? Se efter i Skriften, så vil du se, at der fremstår ingen profet i Galilæa."
Vers 53. Så gik de hver til sit.

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.