2

Johannes Evangeliet 8,

Verdens lys

Vers 12. Atter talte Jesus til dem og sagde: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." Vers 13. Da sagde farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt." Vers 14. Jesus svarede: "Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. Vers 15. I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. Vers 16. Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. Vers 17. Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. Vers 18. Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig." Vers 19. De spurgte så: "Hvor er din fader?" Jesus svarede: "I kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader." Vers 20. Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet.

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.